Ansatte i Kirsebærhuset
I Kirsebærhuset er ansat pædagoger, talepædagog, pædagogmedhjælpere, administrativ medarbejder og forstander.
Der er desuden altid 1 eller 2 pædagogstuderende i huset.
Alle ansatte har gennemgået en specialpædagogisk efteruddannelse, målrettet børn med autisme.
Kirsebærhuset har yderligere et samarbejde med Børneterapien i Gentofte, hvorfra fysio- og ergoterapeuter har en udgående funktion. I øjeblikket kommer 1 fysioterapeut og 1 ergoterapeut i Kirsebærhuset, og arbejder med børnene.
Fysioterapeuten har fokus på børnenes grovmotorik, og ergoterapeuten arbejder med børnenes fin- og mundmotorik. Begge faggrupper har et tæt samarbejde med det pædagogiske personale, hvorved der sikres en tværfaglig indsats af høj kvalitet.
Kirsebærhuset har et bredt samarbejde med sagsbehandlere og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning fra barnets hjemkommnune samt læger og børnepsykiatere.
